Forsiden | Til Betaling | Om Runnur | Kundeservice | Nyhedsbrev 0 vare(r) i kurven  0,00 kr. 
 

Funktionelle Materialer - hvorfor det?

Af Lisbeth Weise

Når jeg vælger materialer til Runnur sportstøj, vælger jeg de materialer, der har de funktioner, der skal til, for at du får så optimal en oplevelse i tøjet som muligt. Dette valg har stor betydning. En almindelig bomuld vil ikke kunne klare de krav. En almindelig bomuld vil, til forskel fra de funktionelle materialer, holde på fugten i længere tid, hvilket vil have stor betydning for din komfort, når du er aktiv ved sport eller andet.

Når kroppen bliver fugtig og dermed også det tøj du har på, gælder det om at få fugten ledt væk fra kroppen, så hurtigt som muligt. Ellers skal kroppen bruge din energi på at opretholde den rigtige temperatur - 37 grader. Og det er den energi, som du helst skal bruge på at være aktiv og yde, hvad enten det er løb, stavgang, power-walking, fitness eller andet.

Derfor er det vigtigt at materialet, som tøjet er lavet af, ikke holder på fugten. Funktionelle materialer er typisk lavet af forskellige polyester-typer. Men polyester typer er ingen nyhed! Nej, men det gør det ikke alene, at det funktionelle materiale er lavet i polyestertyper. Det har også betydning, hvordan fibrene og strikningen er lavet.

Der er billige materialer, som kun er overfladebehandlet, men her vil den svedtransporterende egenskab svækkes efter nogen tid pga. vask.

Runnur materialer og funktionaliteter.
Jeg har valgt at bruge materialet Advantic® et dansk udviklet og produceret kvalitets produkt og materiale.

Advantic® absorberer syv gange mere fugt end normal polyester og 3 gange dets egen vægt. Dette sikrer en meget høj wickability i Advantic® materialet. Wickability = Den egenskab på et fiber der tillader fugt at bevæge sig hurtigt langs overfladen på fibrerne og at passere hurtigt ud på overfladen af materialet.

Den høje funktionalitet på Advantic® er ikke kun på grund af den høje evne til at absorbere fugt i materialet. Konstruktionen af Advantic® gør materialets inderste lag i stand til at tørre på få minutter. Fugten bliver pga. konstruktionen af fibrene og strikningen ledt fra det inderste lag til det yderste lag. På ydersiden bliver fugten fordelt over et større område, så det hurtigere fordamper. 95% af fugten fordamper indenfor 30 minutter. Hvor det ved et almindeligt polyamid materiale kun vil være omkring 75%. Bomuld, som tidligere omtalt, vil indenfor 30 minutter kun have fordampet omkring 50-54%.

Hvis materialet forbliver vådt eller fugtigt har det ikke evnen til at isolere, hvorved du taber din kropsvarme. Derfor er det vigtigt at fugten fordamper så hurtigt som muligt.

Denne unikke egenskab på fibrene og strikningen - evnen til hurtigt at fjerne fugtighed ved fordampning - betyder at tøjet aldrig bliver vådt og tungt. Advantic® forhindrer unødvendig nedkøling af kroppen, selv efter lang tids fysisk anstrengelse. Og ikke mindst det er også væsentligt mere behageligt, når man ikke er våd, som i en bomulds t-shirt eller et par bomulds bukser.

  • Det funktionelle i sportstøj behøves ikke kun at være den svedtransporterende egenskab. Det kan også inkludere egenskaber som antibakteriel, isolerende, strækbare og reflekserende. Egenskaber som jeg også bruger i mine produkter.
  • Det antibakterielle bruges i nogle af mine toppe. Det er kort fortalt en behandling med sølv i nano partikler, som forhindrer bakterieudvikling og dårlig lugt.
  • Det isolerende bruges i mine veste, jakker og overtræksbukser. Advantic® airblock - Windtech® som ikke kun stopper vinden, men også reducerer tabet af kropsvarme og dermed nedkøling. Et rigtigt godt letvægtsmateriale.

Det strækbare bruges i mine toppe, shirts, capri, korte og lange tights. Advantic® - stretch, med den svedtransporterende egenskab, høj åndbarhed og høje elasticitet giver det en optimal komfort.

Løst eller stramt?
Er det vigtigt? Det er der forskellige holdninger til. Det drejer sig om at fugten kommer på indersiden af materialet, hvorved det bliver transporteret til ydersiden og fordamper. Og man kan sige, jo tættere materialet er på kroppen, jo lettere har det ved at få fat i sveden. Men hvis materialet sidder for stramt er der heller ingen luftcirkulation. Når sveden transporteres væk fra kroppen havner det i første omgang på indersiden af materialet, uanset om det sidder stramt eller lidt løsere (ikke for løst), hvorved det bliver transporteret til ydersiden og fordamper. Mine Tank-Tops er beregnet til at skulle sidde stramt, men mine T-shirts og shirts kan sagtens sidde lidt løst og alligevel følge kroppen og have den funktionelle effekt. Mine tights sidder også stramt (deraf navnet tights) og mine capri er lidt løsere. Mine modeller er specielt designet til kvinder hvad angår pasform og størrelser.

Mine tank-tops, t-shirts og shirts er ikke lange, men de dækker maven. For du bliver kold om maven, når du sveder, hvis maven er bar, uanset om det er varmt.

Strækbare kvalitets syninger.
Syningerne er også vigtige. For mig er det vigtigt at syningerne er holdbare, altså at der bruges en kvalitetstråd. Det er også vigtigt at selve syningen er strækbar og flad, så den følger strækket i stoffet og ikke generer på udsatte steder som eks. armhuler, inderlår, hofter og lyske.

Kvaliteten af mine materialer er i top, og de har en god evne til at bevare pasform og farve.

Vask af dit funktionelle sportstøj.
Når du vasker dit funktionelle sportstøj, skal du generelt undgå at bruge skyllemiddel, da det kan være medvirkende til at forringe den svedtranporterende egenskab. Skyllemidlet sætter sig på fibrene, hvorved evnen til at transportere sveden forringes.


 




      Shopping koncept  |  Artikler og Links  
L Sport • Møllehaven 7 • 4300 Holbæk • Tlf. 60 63 00 22 • info@runnur.dk • CVR nr: 27611427